Cirkulær økonomi fokuserer på et skift fra den lineære model, hvor man tager en råvare, laver et produkt og smider det væk, til genbrug af materialer og produkter ved slutningen af deres levetid for at skabe et nyt produkt i et uendeligt kredsløb. Det, der tidligere blev betragtet som affald, kan således blive til en værdifuld ressource.
Alle vores genanvendelige plastposer er monomaterialer, dvs. samme type plast bliver brugt hele vejen igennem. De kan bortskaffes sammen med plast- eller LDPE-affald og de vil blive genanvendt. Hvis disse poser kommer i den almindelige affaldsstrøm, kan de stadig sorteres og genanvendes, men sorteringsprocenten er lavere og vi anbefaler, at du smider dem i den korrekte affaldsbeholder.
Vores genanvendelige papirsposer kan genanvendes i papiraffaldsstrømmen. De fleste poser, der har et papirlag på ydersiden, har normalt et plastlag på indersiden af posen. Dette forårsager stor skade i genbrugsprocessen, og en sådan pose er kun egnet til forbrænding. Vores poser er fremstillet af barrierepapir og har intet indvendigt plastlag. De er fuldt genanvendelige i papiraffaldet.
Kompostering er en proces som nedbryder organisk affald ved mikrobiel fordøjelse for at skabe kompost. Alle komponenter, der anvendes til fremstilling af komposterbare poser, er certificeret som industrielt komposterbare . Disse poser bør bortskaffes sammen med organisk affald eller i en kompostbeholder. Kompostering er en meget anderledes proces end genbrug, og de bør ikke blandes sammen.
Poser fremstilles typisk af en kombination af forskellige plasttyper (f.eks. BOPP//PET//PE) eller endda af helt forskellige materialer (papir//aluminium//PE). Det gør man, fordi forskellige materialer har forskellige egenskaber, og man skaber den ”perfekte” emballage ved at kombinere forskellige materialer. Problemet er, at sådanne materiale kombinationer ikke kan genanvendes, fordi man ikke kan adskille de forskellige plastlag. De er kun egnede til forbrænding eller deponering.
Hvis alle lag i posen er fremstillet af det samme materiale (f.eks. PE//PE eller barrierepapir), kan denne struktur genbruges, da man ikke behøver at skille disse ad. Det materiale, der fremkommer efter genanvendelse, kan bruges til at skabe nye produkter.
Vi specialiserer os inden for digitalt trykte, bæredygtige emballager. Vi har udviklet en række emballageløsninger, der er genanvendelige eller komposterbare og kan bruges som et alternativ til traditionelle emballageløsninger. Desuden trykker vi kun digitalt, hvilket ikke blot eliminerer minimumsbestillingsmængder, giver mulighed for personlig tilpasning og bestilling on-demand med korte leveringstider, men er også en mere bæredygtig trykmetode sammenlignet med konventionelle trykmetoder.
Kontakt os, hvis du ikke kan finde en emballage- og/eller etiketteringsløsning blandt vores standardsortiment som passer til dit behov. Vi kan producere en skræddersyet løsning til lige netop dit produkt.
Nej, vores komposterbar emballage er kun komposterbar under industrielle forhold. Det betyder, at der er visse miljøkrav til temperatur, fugtighed og mikrobakterier til at starte nedbrydningsprocessen.
Nej, komposterbar emballage kan ikke genanvendes. Den skal bortskaffes sammen med organisk affald, og dette affald går til komposteringsanlæg eller biogasproduktionsanlæg. Forskellige lande og endda forskellige kommuner kan have forskellige retningslinjer for organisk affald og kompostering. Det er vigtigt at undersøge disse, inden komposterbar emballage introduceres på dit marked. Der er risiko for at dine gode intentioner ikke giver det forventede resultat, hvis poserne ikke kan blive bortskaffet rigtigt.
Ikke nødvendigvis. Papirposer har højeste sandsynlighed for at blive bortskaffet rigtigt af forbrugeren, de er biobaserede og let genanvendelige. Deres barriereegenskaber er dog lavere end plast, lynlåse kan ikke bruges til genlukning og den strukturelle styrke af sådanne poser er ikke stor. Det betyder, at papir ikke er ideelt til tunge produkter, store poser eller til produkter, der kræver høje barriereegenskaber.
Ja, det kan de. Hvis mere end 90 % af posen er fremstillet af den samme polymer, anses en sådan pose for at være meget genanvendelig. Vores genanvendelige poser opfylder dette krav. Den anden overvejelse kan være kilden til plasten. I øjeblikket bruger vi ny plast, men vi arbejder på at indarbejde gunbrugsplast. Det vil gøre posen endnu mere miljøvenlig og vil være et stort skridt i retning af den cirkulære økonomi.
De fleste fleksible emballager på markedet er ikke genanvendelige, fordi forskellige plasttyper lamineres sammen og bruges til emballage. Der findes dog genanvendelige alternativer, og vi har besluttet kun at have genanvendelig eller komposterbar emballage i Lprints portefølje.
Vi har forståelse for at emballage og bæredygtighed kan være svære emner at gennemskue. Der er mange ting man skal overveje. Vi har derfor besluttet at afsætte tid til at tale med dig om din situation og hjælpe med at finde den optimale løsning.
Du har stadig aktive varer i indkøbskurven på dette sprog, hvis du ønsker at skifte til et andet sprog, vil indholdet i indkøbskurven blive slettet.
Du kan kun genbestille varer, der er bestilt i den samme sprog- og valutakombination, som du er i i øjeblikket.