Ofte stillede spørgsmål 

Hvad er digitaltryk?

Digitaltryk er en af de mest moderne trykteknikker på markedet for fleksibel emballage og etiketter. En trykfil overføres direkte fra computeren til tryk uden nogen klichéer. Denne trykmetode har minimal opsætningstid og spild, hvilket giver mulighed for individuel tilpasning og meget små minimumsbestillingsmængder.

Hvad er fordelene ved digitaltryk?

Digitaltryk kræver ingen klichéer, har lave opstartsomkostninger, giver mulighed for at skifte mellem designs uden yderligere omkostninger.

Hvorfor er digitaltryk mere bæredygtig end andre trykmetoder?

Digitaltryk har meget mindre opstarts omkostninger og spild. Desuden bruger digitaltryk betydeligt mindre energi og vand under trykprocessen, og kræver ingen farlige kemiske elementer i processen.

Hvorfor er fleksibel emballage bedre end hård emballage?

Fleksibel emballage er let og bruger betydeligt færre ressourcer til produktion. Desuden har den et meget højere produkt-til-emballage-forhold, hvilket betyder, at transport- og lageromkostningerne også bliver lavere.

Hvad er specialfremstillet emballage?

Alt, der falder uden for vores standard sortiment, betragtes som specialemballage. Hvis du er på udkig efter andre størrelser, materialer eller mængder, så kontakt os på [email protected] og kan vi tale mere om det. 

Er fleksibel emballage genanvendelig?

De fleste fleksible emballager på markedet er ikke genanvendelige, fordi forskellige plasttyper lamineres sammen og bruges til emballage. Der findes dog genanvendelige alternativer, og vi har besluttet kun at have genanvendelig eller komposterbar emballage i Lprints portefølje.

Hvordan vælger du det rigtige materiale til dit produkt?

Forskellige produkter kræver forskellige beskyttelsesniveauer mod miljøet. De mest almindelige målinger af emballagebarriere er ilttransmissionshastighed (OTR) og vanddamptransmissionshastighed (WVTR). I stedet for at lave en udtømmende liste over mulige barrierekombinationer har vi skabt en universel type, der passer til langt de fleste formål. Barriererne er muligvis for høje i nogle tilfælde, men det vil ikke skade dit produkt. 

Det er også vigtigt at bemærke, at plastfrie genanvendelige papirposer og komposterbare poser har betydeligt lavere barrierer og er derfor ikke egnet til alle produkter. Desuden kan våde produkter ikke pakkes i papir- og komposterbare poser.

Hvis du er i tvivl om, hvilken pose er egnet til dit produkt, kan du kontakte os og vores specialister vil hjælpe dig med at vælge den bedste løsning.

Hvad er holdbarheden af mit produkt i Lprint-poser?

Det er umuligt for os at bestemme holdbarheden for dit produkt, da hvert produkt er forskelligt og reagerer forskelligt på ilt, vanddamp og UV-lys. Vi kan give dig barriereoplysninger for hver materialesammensætning, men kun fødevarespecialister kan beregne holdbarheden med disse oplysninger.

Ud fra vores erfaring har vi en tommelfingerregel for de fleste produkter på 12-24 måneder for genanvendelige plastposer og 6-12 måneder for genanvendeligt papir og komposterbar emballage.

Hvad er barriereegenskaberne for Lprints poser?

Datablade er tilgængelige efter anmodning for hver enkel posetype.

Hvilke emballagetyper tilbyder I?

Inden for vores standardsortiment tilbyder vi ståposer (doypacks) og poser med sidefolde (side gusset bags). Som specialemballage kan vi også fremstille sachetter og folie på ruller. Der findes også andre materialer og størrelser til doypacks og sidefoldeposer.

Hvilke tilføjelser kan jeg vælge til min pose?

Til ståposer kan vi tilføje lynlåse, afrivningshak, afrundede hjørner, eurohole  og afgasningsventiler.

For sidefoldeposer kan vi tilføje afrivningshak, afrundede hjørner og afgasningsventiler.

Hvordan kan digitaltryk indarbejdes i virksomhedens markedsføringsstrategi?

Digitaltryk giver dig mulighed for at tilpasse din emballage. Forskellige designs kan bruges til forskellige lokationer, begivenheder og kampagner. Desuden kan nye produkter og nye markeder nemt testes på grund af hurtige produktionstider og små bestillingsmængder.

Kan Lprints poser bruges til fødevarer?

Ja. Alle vores poser kan have direkte kontakt med fødevarer.

Kan plastposer være miljøvenlige?

Ja, det kan de. Hvis mere end 90 % af posen er fremstillet af den samme polymer, anses en sådan pose for at være meget genanvendelig. Vores genanvendelige poser opfylder dette krav. Den anden overvejelse kan være kilden til plasten. I øjeblikket bruger vi ny plast, men vi arbejder på at indarbejde gunbrugsplast. Det vil gøre posen endnu mere miljøvenlig og vil være et stort skridt i retning af den cirkulære økonomi.

Er papirsposer den mest bæredygtige emballagemulighed?

Ikke nødvendigvis. Papirposer har højeste sandsynlighed for at blive bortskaffet rigtigt af forbrugeren, de er biobaserede og let genanvendelige. Deres barriereegenskaber er dog lavere end plast, lynlåse kan ikke bruges til genlukning og den strukturelle styrke af sådanne poser er ikke stor. Det betyder, at papir ikke er ideelt til tunge produkter, store poser eller til produkter, der kræver høje barriereegenskaber.

Kan komposterbar emballage genanvendes?

Nej, komposterbar emballage kan ikke genanvendes. Den skal bortskaffes sammen med organisk affald, og dette affald går til komposteringsanlæg eller biogasproduktionsanlæg. Forskellige lande og endda forskellige kommuner kan have forskellige retningslinjer for organisk affald og kompostering. Det er vigtigt at undersøge disse, inden komposterbar emballage introduceres på dit marked. Der er risiko for at dine gode intentioner ikke giver det forventede resultat, hvis poserne ikke kan blive bortskaffet rigtigt.

Vil Lprints komposterbare emballage blive nedbrudt i min baghave?

Nej, vores komposterbar emballage er kun komposterbar under industrielle forhold. Det betyder, at der er visse miljøkrav til temperatur, fugtighed og mikrobakterier til at starte nedbrydningsprocessen.

Kan jeg få nogle prøver af jeres poser, så jeg kan få en fornemmelse af materialet, størrelsen og trykkvaliteten?

Ja, naturligvis. Vi har specielt designet vores prøvesæt til dette formål. Det består af prøver af alle vores størrelser, materialer og posetyper. Bestil det via vores bestillingsformular til prøvepakke og vi afsender det næste dag.

Hvilke størrelser fås poserne i?

Vores ståposer fås i disse størrelser (vægten er kun brugt som reference for et typisk produkt såsom proteinpulver):

100g – 120x200x80mm
250g – 160x230x80mm
500g – 190x260x110mm
750g – 200x305x80mm
1000g – 250x300x100mm

Poser med sidefolde fås i disse størrelser:

250g – 140x210x70mm
500g – 150x230x80mm
1000g – 195x275x95mm
2000g – 170x470x125mm
3000g – 210x490x125mm
5000g – 215x790x125mm

Hvor produceres jeres poser?

Alle vores produkter produceres i Litauen, der er medlem af EU og lever op til alle Europæiske krav på området.

Skal jeg selv lave designet? Findes der skabeloner?

Du skaber dine egne designs, mens vi leverer skabeloner og retningslinjer for, hvordan du gør det korrekt og hurtigt. Hvis du har brug for hjælp til designarbejdet, har vi også en designservice, som du kan bruge.

Hvor lang tid tager det at levere mine poser?

Normalt tager det ca. tre (3) uger at producere dine poser og ca. én (1) uge at sende dem.

Hvilke leveringsmetoder tilbyder I?

Vi sender alt med DHL CO2-neutral forsendelse.

Er jeres forsendelse CO2-neutral?

Ja, det er det! Vi bruger DHL’s Go Green til CO2-neutral forsendelse.

Er der andre omkostninger forbundet med ordren?

Udover poser og forsendelsesomkostninger er der ingen ekstra gebyrer.

Hvad skal der tages hensyn til ved trykning/hvilket format skal filerne leveres i?

Der er en hel del overvejelser og en tjekliste for dine trykfiler. Du kan finde alle oplysninger her https://lprint.com/da/vejledninger/

Hvilke lande leverer I emballage til?

Vi sender vores produkter til alle EU/EØS-lande.

Hvordan kan jeg betale for mine varer?

Vi accepterer bankoverførsler og betaling med kort via Stripe.

Hvordan kan jeg komme i kontakt med jer, hvis jeg har andre spørgsmål?

Du kan sende os en e-mail på [email protected], udfylde kontaktformularen eller chatte med os via Live Chat-funktionen på hjemmesiden.

Hvad kan vi tale om under den gratis konsultation?

Det er helt op til dig. Oftest taler vi om bæredygtighed, valg af det rigtige materiale til din pose og andre overvejelser. Jo mere du beskriver dine problemer/spørgsmål inden mødet, jo bedre kan vi forberede os og give dig de bedste svar.

Hvor meget tid er der afsat til konsultationssessionen?

30 minutter.

Hvad er den mindste bestillingsmængde for etiketter?

Der er ingen minimumsmængde og vi kan printe så mange eller så få etiketter som du har brug for.

Hvor lang er leveringstid?

Normalt leverer vi etiketter inden for 8-9 arbejdsdage.

Hvor meget koster klichéer?

Vi trykker digitalt og vi bruger derfor ingen klichéer, og der er ingen ekstra omkostninger ved at tilføje nye varianter.

Kan I lave prøvetryk og hvor meget koster det?

Ja, det kan vi. Hvis du vil tjekke vores trykkvalitet og se hvordan dine designs ser ud inden du bestiller dem, er prøvetryk en god måde at teste dem på. Det bedste ved prøvetryk – det er helt gratis.

Kan vi trykke flere designs sammen og hvor meget koster det?

Du kan kombinere så mange designs i én trykopgave som det er nødvendigt og det koster ikke ekstra. Det er fordelen ved digitaltryk.

Har I standardstørrelser til øldåser og flasker?

Der findes nogle forskellige standardstørrelser til dåser mens flasker kan have mange forskellige unikke størrelser. Du er velkommen til at designe det som du ønsker og vi skal nok finde en løsning.

Kan I trykke guld/sølv/bronze-farver?

Ja, vi har nogle forskellige trykteknikker til specielle effekter. Kontakt os og find den rette teknik til dit produkt. 

Vil du tale med os? 

Vi har forståelse for at emballage og bæredygtighed kan være svære emner at gennemskue. Der er mange ting man skal overveje. Vi har derfor besluttet at afsætte tid til at tale med dig om din situation og hjælpe med at finde den optimale løsning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev 

Vælg typen af ​​pose

Ståposer
Poser med sidefold

Vælg posestørrelse

Ståposer
Bemærk venligst, at type og størrelse ikke kan ændres i konfiguratoren efter bekræftelse.
Bekræft og fortsæt

Vælg posestørrelse

Poser med sidefold
Bemærk venligst, at type og størrelse ikke kan ændres i konfiguratoren efter bekræftelse.
Bekræft og fortsæt

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den bedste oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg. Ved at klikke på "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af alle cookies.

Læs mere
Acceptér